Birdwatching i Tøndermarsken


Tøndermarsken er stadig én af Danmarks rigeste fuglelokaliteter på trods af et mærkbart fald i antallet af ynglende fugle, især engfugle.

I Magisterkog (øst for Rudbøl og lige nord for den tyske grænse) yngler bl.a. rørdrum, grågås, knarand, rørhøg, plettet rørvagtel samt alle de almindelige sumpfugle. Savisanger er fast ynglefugl. Magisterkogen huser Danmarks største bestand af blåhals.


Området er kendt for de mange vandfugle der samles her. Gæs ankommer i tusindvis, bl.a. bramgås, kortnæbbet gås, grågås og blisgås. Alle ande- og vadefuglearter, der findes i Danmark, kan ses på lokaliteten i løbet af året, når de trækker gennem området eller raster i marsken.

Rovfugle der regelmæssigt besøger området er bl.a. vandrefalk, dværgfalk, fjeldvåge, blå kærhøg og havørn, mens store flokke af småfugle som drosler, pibere, vipstjerter, lærker, svaler og finker gæster landskabet.



Dato

voksen

barn

varighed

Kun på bestilling

200,-

100,-

 2-3 timer

Børn indtil 12 år

Mindst 3 personer!

Copyright @ All Rights Reserved

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.

Godkend